Hvilke overvejelser ligger til grund, for netop vores produktion?

Som tidligere nævnt, har Vi i vores produktion, valgt at bruge billeder af f.eks. følelser, tøj, aktiviteter madvarer osv. Dette har VI valgt, fordi vi anser netop disse elementer, som værende vigtige for brugeren. I vores produktion er vi opmærksomme på, at vi bruger vores definitionsmagt, fordi VI udvælger, hvilke billeder vi anser, som vigtige for brugeren. Dog prøver vi også at understrege, at mappen ikke skal laves sådan når den skal bruges på forskellige institutioner. Ude på stederne, skal mappen laves fælles mellem bruger og pædagog. For på den måde, mindsker pædagogen allerede sin definitionsmagt, da han/hun inddrager brugeren, i at udvælge brugerens vanskeligheder i form af verbalt sprog. Denne mappe er først og fremmest til brugeren, da det skal være en hjælp for brugeren, til at kunne udtrykke sig, med netop det han/hun vil formidle, og ikke hvad pædagogen TROR han/hun formidle. :-) Hvad ligger så til grund, for vores valg af billeder?! Inden vi gik igang med produktionen, har vi haft faglige diskussioner omkring, hvilke billeder vi anser, som vigtige til sådan en billedemappe. Her ligger en del overvejelser. Vi har både tænkt over, hvad vi selv gør og formidler i en helt almindelig hverdag. Vi går på toilettet, går i bad, vi er sure, glade, kede af det og skuffet. Vi går også ture, cykler, spiller bold og hører musik. Men hvad med en udviklingshæmmet der ikke kan formidle det uden verbalt sprog? Ham/hende ønsker vi at give en nemmere hverdag, med billeder der gerne kan sige mere end 1000 ord :-) Vi har valgt at inddrage billeder af f.eks. følelser. Dette har vi valgt, fordi vi af erfaring, ved det kan være svært for et menneske uden verbalt sprog at formidle f.eks. jalousi. Det tænker vi må, være enormt frustrerende og har derfor inddraget billede, der kunne prøve at vise det. Vi har endviderer også billeder med af forskellige aktiviteter. Det har vi gjort, fordi vi også ser det, som vigtigt for et menneske uden verbalt sprog at kunne formidle vha. billeder. Vi har f.eks. taget et billede med af en cykel - det har vi gjort, fordi VI mener, at bare fordi man ikke har et verbalt sprog, kan man godt have lyst til frisk luft og en tur på cykel med en pædagog. Tøj er også en nem ting for pædagogen, at tage ansvar for. Men hvor må det da være irriterende for brugeren altid at have en pædagog til at bestemme, hvilket tøj der skal tages på. Derfor har vi taget billeder med af f.eks. cowboybukser, kjole, t-shirt, løse bukser etc. på denne måde får brugeren selv mulighed for at kunne tage stilling til, hvad der kunne være rart at have på idag. Det var lidt omkring vores overvejelser i forbindelse med vores valg af billeder. På fredag den 09-11-2012 kl. 12.00 lukker vores blog, og vi glæder os! ..Hvordan udtrykker en udviklingshæmmet uden verbalt sprog egentlig glæde .........? Elisabeth & Therese over and out.

Anvendelse af vores produkt

Vi har valgt at lave to billedmapper, den ene er til pædagogerne på stedet, og den anden er til brugeren/brugerne.

Mappen til pædagogerne er en mappe, hvor der er nogle billeder i, bag på billederne vil der stå en lille historie på, som er den man skal prøve at formidle videre selv om brugeren/beboeren ikke har noget verbalt sprog.
Dette er en øvelse til pædagogerne om at få en forståelse for de kommunikations vanskeligheder brugeren har.
Denne øvelse går ud på at man sider to sammen, den ene skal være bruger og den anden pædagog.
Den der fungere som bruger skal vælge et billede og kigge bag på dette og læse historien, som man nu skal formidle til pædagogen.
Den der er pædagog skal nu hjælpe brugeren med at formidle sit budskab samt finde ud af hvad det er brugeren gerne vil formidle, ved evt. at stille spørgsmål.
Når øvelsen er færdig bytter man roller.

Den anden mappe er en mappe som skal hjælpe brugeren med at kommunikere med pædagogen.
Denne mappe skal være fyldt med billeder som alle giver brugeren mulighed for at formidle sit budskab, det kan evt. være billeder af et toilet, tøj, madvarer og lignende.
Dette er en mappe som brugeren og pædagogen skal udarbejde sammen, da brugeren skal være med til at vælge de billeder brugeren mener er relevante for at han/hun kan kommunikere med sine omgivelserne.

Dennne mappe hjælper ikke kun brugeren, men også gammelt samt nyt personale, med at forstå  det brugeren gerne vil formidle.

Vi håber at disse mapper, vil give pædagogerne en forståelse for brugerens vanskeligheder for verbal kommunikation, samt giver brugeren en større mulighed for at udtrykke sig, så det ikke bliver pædagogen der definere brugerens holdning/mening/tanker.
Vi håber at brugere samt pædagoger vil tage godt imod vores produkt, og bruge det i det daglige arbejde med udviklingshæmmede.

Læring

Til undervisningen idag, blev vi klogere på Knud Illeris' teorier om lærings elementer. Super spændende emne, og meget relevant til at få belyst menneskers forskellige måder at lære på! :-)

 Ifølge Illeris kan Læring overordnet defineres som "Enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring" (Illeris 2006, s.15).

Vi blev i dag også klogere på, hvilket produkt vi vil fremføre til ferniseringen den 14-11-2012.
Dette vil vi dog ikke afsløre her, men synes alligevel, at i fortjener at få afvide, at vi er godt på vej og synes det er rigtig relevant og sindssygt spændende.

Fortsat rigtig god regnvejrsdag - Elisabeth & Therese

Sex og handicappede

Idag har der været temadag på skolen og udviklingshæmmede og sex.
Vi lære om hvorvidt de har ret til vejledning om sex, og onani, og at vi som pædagoger, skal hjælpe dem med en løsning.
Mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer skal tilbydes en særlig indsats.(serviceloven)

"vi har alle seksualitet uanset form og fysik" (sagt af Birthe Bonde til fordraget.)

Vi syntes begge dette har relevans for vores brugergruppe, som er udviklingshæmmede.

Birthe Bonde, fortalte os også at vi skal tilbyde brugerne  vejledning, og det er vigtigt vi siger fra hvis vi ikke magter pågaven, men vejledning og evt indkøb, samt give den følelsen af at de er attraktive. men det kan også være vi skal hjælpe den med rådgivning til brug af de forskellige raremedier de har indkøbt, eller hjælpe den med forberedelser til de aktiviteter de gerne vil.

Dette enme omkring handicappede og sex, er meget tabubelagt i det daglige, men hvorfor???

Her er nogle spørgsmål i meget gerne må give jeres mening på:

- Har de udviklingshæmmede ikke samme ret til at være seksuelle som os andre??
- Skal vi som pædagoger ikke give dem den bedste støtte som muligt??
- Ville du personligt kunne rumme at skulle hjælpe???








Glæder os til at se jeres kommentere på dette indlæg:)

Hvad kan udviklingshæmmede opnå, ved leg? Og ved de hvad leg er?

Mandag den 22-10-2012

I dag er vi blevet undervist i emnet "legekultur", i DKK. Vi mener det er et spændende emne, men hvordan får vi koblet fysiske- og medielege til voksne udviklingshæmmede?
 Vi prøver ;-)
Vi mener, at den fysiske leg kan udvikle selvstændighed samt kropsbevidsthed hos børn og voksne. Samtidig tror vi også, at fysisk leg kan være med til at udspille en krise eller anden oplevelse, som brugeren har haft. Fysiske lege ser vi også som fodbold, og andet boldspil, og hvem husker ikke Morten og Peter "Jeg helt tosset med sport". Det må betyde at fysisk handicappede også ved, hvad fysisk leg kan være! :-)

Gennem medieleg, såsom computerspil kan det enkelte handicap blive sat til side hos den enkelte, idet medieverdenen er en helt anden verden end den fysiske. Derfor mener vi, at det er vigtigt at udviklingshæmmede også har mulighed og adgang til computerspil mm.
(Chat, med unge søde piger er en helt anden snak, og den lader vi ligge her) ;-)

Gennem vores produkt, ønsker vi at udvikle muligheden for kommunikation for brugerne, så vi pædagoger kan undgå brugen af vores definitionsmagt, så glæd jer!

Voksne fysisk og psykisk handicappede på døgninstitutioner

Jeg skriver kun på denne blog pga det er blevet mig påtvunget. Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive eller noget som helts da Therese ikke er her endnu. men såa kan i få nogle spørgsmål, som jeg har i tankerne pt, som omhandler udviklingshæmmede uden sprog.. og hvad kan vi gøre for at de får større mulighed for at udtrykke sig???

Hvordan kan vi som studerende hjælpe udviklingshæmmede uden sprog med at formidle sig, uden vi anvender vores definationsmagt???
Er der noget vi kan gøre for, som vil give dem en større mulighed for at udtrykke sig???
Hvordan vil vi hjælpe???
Hvilke mulighedder kan vi give de udviklingshæmmede??